noun · masculinethird declension
veterēs
veterēs m pl (genitive veterum)
Classical[ˈwɛ.tɛ.reːs]Ecclesiastical[ˈvɛː.te.res]
Meaning
- the ancients, men of old, forefathers
Declension
| form | singular | plural |
|---|---|---|
| nominative | — | veterēs |
| genitive | — | veterum |
| dative | — | veteribus |
| accusative | — | veterēs |
| ablative | — | veteribus |
| vocative | — | veterēs |
Origins
From vetus (“old”).